Rækker ud efter mig selv, blot for aldrig at fange
Prøver desperat ikke at slippe vandfaldet løs
Stikker af, når det hele er under omvæltning
Kæmper for at gemme al frygt
Splittet til tusinde stykker
Og flere endnu, jeg ikke kan finde
Træt af de daglige skænderier
Der finder sted i mit hoved
Tryghed og kærlighed er væk
Gemmer sig, er nok væk for evigt
Hullet i mit bryst gør fandens ondt
Mit hjerte faldt ud da jeg ramte jorden
Mit blod og lever fløj med vinden
Fløj så hurtigt de ikke kunne fanges
De brød sig ikke om hvad jeg havde gjort
Nu har bilen ikke mere benzin
Da tørst og sult fløj hånd i hånd
Nægtede min mave at fungere
Nu prøver jeg så godt jeg kan
At holde sammen på mig selv
En ting er i live endnu
Ene mand arbejder min hjerne
Den sidste tanke vil dræbe sig selv
Hvis dette sker er jeg alene
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar